mandag den 24. november 2014

Man har et standpunkt til man tager et nyt

Som ergoterapeut er man jo lidt farvet og erhvervsskadet ift. hvad man ønsker for sin lille bebs. Jeg var bl.a. stor modstander af skråstole, da de hæmmer udviklingen af ryg- og nakkemuskler fordi bebs sidder passivt i den. Meeeen... Så fik jeg en baby! Nøj, hvor har vi mange gange måttet spise på skift, spise med en baby på skulderen, eller proppe maden i en skål og spise i sofaen. For nogle uger siden besøgte vi et vennepar, som havde Nuna Leaf skråstolen. Den skulle lille C da lige prøve. Han var mægtig tilfreds og sad relativt længe og flere gange og vuggede frem og tilbage. Vi havde ellers overvejet at købe Tripp Trappstolen med Newborn indsatsen, men med tanke på hans begejstring for at være i bevægelse, valgte vi at købe Nuna Leaf stolen i stedet. Den er ret bekostelig til 1.399 kr. i butikkerne. Men efter lidt søgen på dba og lidt forhandling, fik vi den i stedet til 650 kr - så god som ny.

Det er så fedt at kunne spise sammen. Vi spiser nu i spisestuen, da der ikke er plads på bordet i køkkenet. Stolen står på bordet, så han kan kigge på os og vi har nu flere dage i træk kunnet spise aftensmad sammen. Det er ikke altid, han gider at sidde der hele måltidet, men bare det, at man får een varm portion, er altså virkelig skønt. Vi skal have konstrueret en form for uroholder dertil, for han elsker at have noget at kigge på. Den vugger blidt fra side til side med en lille puf og kan bruges helt op til 59 kg, så når han bliver større, kan den også bare bruges som "slænge sig der i" stol.



Forleden måtte vi improvisere en uroholder, da den lille herre kl. 01 fortsat ikke ville gå kold...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar