mandag den 18. marts 2013

Floatation

Min eftermiddag i dag har stået på forkælelse. Jeg købte for nogen tid siden et gavekort til halv pris via Downtown til en floatation behandling hos Complete Me i Badstuestræde.

Behandlingen bestod af:
- en lækker smootie med appelsin, banan og vanille og hertil mandler, hasselnødder og rosiner foran pejsen
- intro til floatation og tildeling af eget rum
- brusebad med lækre sæber og beroligende musik
- floatation i et "rumskib". Her var der over 30% salt i vandet, så man uden vanskeligheder kunne flyde. Man skubbede en låge til siden og noget af "låget" væk, så man kunne komme ind i kabinen. Her slukkede man så lyset og musikken slukkedes automatisk. Så der var komplet mørkt og stille i 30 min
- vækket af blid musik
- brusebad igen med lækker sæbe, shampoo og balsam. Afsluttet med ansigtscreme og lotion
- det hele blev sluttet af med 15 min i massagestol med beroligende musik i ørene og et glas vand med agurkeskiver i (da jeg ikke drikker te)

Alt i alt omkring 1 time og 45 minutter luksus.









Det var utroligt behageligt og uden tvivl ultimativ selvforkælelse. Det var selvsagt nemt at flyde, da saltet klarede det for en. Men det var lidt svært at tømme hovedet for tanker. Det var afslappende og spøjst på samme tid. Man tænkte ikke på at man flød, det føltes mere som en meget blød madras. Kun engang imellem, når man lige lagde mærke til ørepropperne og nakkepuden, eller når man flød ind i siden, kom man i tanke om. at man lå i vand.

Det var meget behageligt og en super skøn atmosfære. Kan klart anbefales, men ville nok ikke betale fuld pris for det (500 kr)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar