Det der evighedsprojekt

Jeg synes der er noget hyggeligt over evighedsprojekter, altså de projekter man kan tage frem fra tid til anden når engagementet indfinder sig - de projekter der ingen deadline har. 

I indlægget her kan man se, at jeg gik i gang med at klippe firkanter i oktober. Siden da er det gået lidt i stå. Her i går fik jeg så klippet de sidste firkanter af retrostoffet, som jeg havde købt hos Æbleblomst.

Og så gik jeg i gang med at lægge firkanterne op. Jeg vidste ikke hvor mange der var, så var ikke sikker på dimensionerne, så jeg gik bare i gang med et kæmpe puslespil og arbejdede mig langsomt frem. Fandt desværre ud af at spisebordet havde nogle lidt forkerte dimensioner - efter at have fyldt det hele med firkanter. Så de rykkede i stedet ned på gulvet og blev rykket lidt rundt. Nu ved jeg hvordan de skal ligge og har samlet dem i bundter svarende til de lange rækker. Så skal jeg bare lige i gang med at sy - på et eller andet tidspunkt.