mandag den 18. februar 2013

Det der evighedsprojekt

Jeg synes der er noget hyggeligt over evighedsprojekter, altså de projekter man kan tage frem fra tid til anden når engagementet indfinder sig - de projekter der ingen deadline har. 

I indlægget her kan man se, at jeg gik i gang med at klippe firkanter i oktober. Siden da er det gået lidt i stå. Her i går fik jeg så klippet de sidste firkanter af retrostoffet, som jeg havde købt hos Æbleblomst.

Og så gik jeg i gang med at lægge firkanterne op. Jeg vidste ikke hvor mange der var, så var ikke sikker på dimensionerne, så jeg gik bare i gang med et kæmpe puslespil og arbejdede mig langsomt frem. Fandt desværre ud af at spisebordet havde nogle lidt forkerte dimensioner - efter at have fyldt det hele med firkanter. Så de rykkede i stedet ned på gulvet og blev rykket lidt rundt. Nu ved jeg hvordan de skal ligge og har samlet dem i bundter svarende til de lange rækker. Så skal jeg bare lige i gang med at sy - på et eller andet tidspunkt.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar