søndag den 12. februar 2012

Brunch på Von Fressen og loppemarked på Carlsberg

I dag mødtes vi en 15-20 veg*ere på Cafe Von Fressen (betyder forædt). Den stod på vegansk brunch. De har også en vegetarbrunch, som bl.a. indeholder scrambled eggs, flødeost og skæreost plus en del af elementerne fra den veganske version.

Den veganske brunch bestod af linse- og gulerodsfalafer, sprøde kartofler, grillede og friske grøntsager, syltede rødbeder, humus, ketchup, en lækker grøn dip af ukendt art, ingefær-æble shot, fransk- og rugbrød og lidt frugt. På disken kunne man i øvrigt tage lækker hjemmelavet marmelade.



Der var nogle små detajler, som trak lidt ned. Selvom vi havde ringet og bestilt bord til 20 blev vi ikke placeret sammen - det lykkedes os dog at omrokere lidt efter nogle andre gæster var gået, så vi kunne sidde sammen. Min anretning manglede også kartofler, men dem fik jeg dog hurtigt. Og så spurgte en af os om deres muffins var veganske, men ekspedienten anede ikke hvad det betød; om det var uden kød, eller vist noget med at det skulle være økologisk (?!) Men hvis vi ser bort fra betjeningen, så synes jeg brunchen var velsmagende og jeg blev tilpas mæt. Det blev 99 kr for brunchen, og så købte jeg en æblemost til 20 kr.

Alt i alt en udmærket brunch, som jeg gerne spiser igen.

Efter cafébesøget tog jeg til loppemarked i Tap1 på Carlsberg. Et ganske godt loppemarked af en fornuftig størrelse fordelt på lopperier og tøj. Jeg fandt mig en fint træfad, som jeg måtte slippe 125 kr for.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar