onsdag den 30. juli 2014

Gratis babypakker

En del butikker tilbyder gratis babypakker til kommende eller nybagte forældre. Nedenfor har jeg forsøgt at samle et overblik over tilbuddene i Danmark og Malmø. Selvom babypakkerne er gratis, er de ikke helt gratis. Oversat: man bliver ofte tilmeldt en hel del mail- og telefonlister og må bruge nogen tid på at blive frameldt igen. Men det er rimeligt overskueligt - hver gang du får en ny "spammail", så vælger du bare unsubscribe og så lader du bare være med at tage telefonen, hvis det er ukendt nummer.
 
Obs: selvsagt er alt indholdet ikke vegansk, men man kan jo forære produkter man ikke selv ønsker at bruge til andre, som kan få glæde af dem.
 
Danmark
 
Club Matas
Hvis du er medlem af Club Matas (gratis), kan du tilmelde dig deres babyklub og herefter afhente en babypose i din nærmeste butik mod forevisning af dit medlemskort.
 
 
Tre numre af "Vores Børn" inkl. en prøve på en Semper grød, tre foldere, en Pampers ble "New Baby" og "Active Fit Midi, svanemærket baby zinksalve, svanemærket baby lotion og lidt forkælelse til moren i form af en ansigtsrens og en shampoo.
 
Rema1000
Du kan helt gratis afhente en babypakke i din nærmeste Rema1000 ved blot at udfylde en formular og vente 7 dage - husk at medbringe mailen med koden.
 

 
Lidl babypakke
Lidl tilbyder også en babystartpakke, som kan afhentes i din valgte butik 10 dage efter bestilling - husk en fysisk udskrift af bestillingen.
 
 
MAM
Ved at smutte ind på facebook og "like" MAM får man tilsendt et styks gratis sut direkte til postkassen.
 
 
Babysam babybox
Når du har udfyldt bestillingsformularen, kan du smutte ned i din lokale Babysam butik og afhente pakken. Det er valgfrit, om man ønsker at få Angelcare blespanden med. Jeg havde egentligt fravalgt den, men Martin fik den alligevel med. Jeg havde fravalgt den, da deres refills er vældig dyre (3 pakker for 170,-). Men man kan få en efterligning hos Babygear for 39 kr. pr. stk. mod de 56 kr. pr. stk. hos Babysam. Så vi giver den alligevel en chance - for hvem vil ikke gerne undgå lortelugt og undgå at skulle gå ud i skraldespanden hver gang.
 
Angelcare blespand inkl. en refil, to pampers new born bleer, pigeon ammeindlæg, Pigeon sutteflaske, babysalve, sut fra Avent, Barnets Første År (bog), to børnemagasiner, rabathæfte til Angelcare poserefils, 100 kr. rabat på køb af brystpumpe fra Avent, 100 kr. rabat på et køb i Babysam og en lille tandpasta.
 
Liberoklubben
Du kan gratis melde dig ind i Liberoklubben. Omkring din terminsdato, vil du få besked, om at du kan afhente den i en Føtex du selv har valgt.
 
 
Tena
Under graviditet, fødsel og i månederne efter gennemgår kroppen store forandringer, fysisk og hormonelt. Det er derfor ikke overraskende, at blæren kommer under pres. Inkontinens under og efter denne tid er meget normalt. Man har mulighed for at bestille gratis prøvepakker fra Tena.
 
 
 
 
Malmø
 
Kronans Apotek
Ved at gå ind i dit nærmeste Kronans Apotek og melde dig ind i deres gratis kundeklub (via. svensk personnummer), kan du få udleveret deres babypakke ganske gratis.
 
 
Et nummer af "Vi Föräldrar", et rabathæfte til diverse produkter fra apoteket, diverse foldere, to ammeindlæg fra MAM, Eco bodylotion, Purelan fra Medela (til ømme brystvorter eller sårbar babyhud), Weleda "nappy change cream", La Roche-Posay Cicaplast Baume B5 creme (soothing repairing balm), Multi-Mam kompresser (til ømme brystvorter) og Multi-Mam BabyDent (til ømme gummer, hvor tænderne kigger frem)
En pakke vådservietter, et badedyr, en protective diaper cream fra BabySebaMed, en toilettaske og en antikollik flaske fra MAM inkl. en sut
Lloyds Apotek
På Babybox kan man bestille to pakker samtidig. Man kan bestille en box fra Lloyds apotek, som man selv skal afhente på et af apotekerne. Samtidig kan man bestille en box fra Babyland, som bliver sendt gratis hjem til dig.
 
 
Et nummer af "Vi Föräldrar", diverse foldere, en rabatkupon på 75 sek til køb af MAM brystpumpe, en rabatkupon på 50 sek til køb af Lactocare Baby produkter.
En pakke Lactocarepiller (mælkesyrebakterier), 2 Colour & Dirt Collector servietter fra Dr. Beckmann, Multi-Mam kompresser (til ømme brystvorter), Multi-Mam BabyDent (til ømme gummer, hvor tænderne kigger frem) og en MAM sut.
 
Babyland
På Babybox kan man bestille to pakker samtidig. Man kan bestille en box fra Lloyds apotek, som man selv skal afhente på et af apotekerne. Samtidig kan man bestille en box fra Babyland, som bliver sendt gratis hjem til dig.
 
Et nummer af Vi Föraldrar, en Pampers ble str. newborn, en pakke Pampers vådservietter, diverse foldere,  2 Colour & Dirt Collector servietter fra Dr. Beckmann, spisesmæk fra Trygg Hansa, sut fra Esska, en kramme ko, en kupon til 10% rabat hos apotea.se og et tilbud om en velkomstpakke fra Goboken mod betaling på 59 sek's porto.
Baby to Be box fra Apoteks Gruppen
Apoteks Gruppen tilbyder en babybox, som skal afhentes på deres apotek via. bestillingnummeret, når du har udfyldt formularen.
 
 
Et  nummer af "Föräldrar & Barn Baby", en folder og en håndbog fra Baby to Be.
En rabatkupon på 100 sek til Geggemoja (ved bestilling for 350 kr), en rabatkupon på 50 sek til apoteket og en rabatkupon på 40 sek ved køb af Weleda baby- eller graviditetsprodukter på apoteket.
En pysventil (et engangs rektalkateter til at hjælpe barnet af med gaser och magknip), tre stofklude, en MAM sut, Weleda baby olie og en økologisk hue fra Åhléns inkl. en rabatkupon på 20% ved køb af babyting.
Allt för Föräldrar
Ved at tilmelde dig sitet helt gratis, får du en gratis babypakke, som indeholder: en kupon til en valgfri body fra KappAhl, en rabatkupon til minbebisbok, et nummer af Föräldraguiden Gravid, en rabatkupon på 25% til dametøj fra Kappahl, en rabatkupon på 10% til Alt för Föräldrar shoppen og en gratis graviditetsforsikring fra Skandia. Nogle af kuponerne sendes med posten og andre at tilbuddene får man links til.
Når man går ind i KappAhl får man lov til at vælge en helt valgfri body fra hylderne - under den forudsætning, at man melder sig ind i deres kundeklub. Dette er gratis og giver dig desuden en rabatkupon på 50 sek på dit næste køb - jeg købte to savlesmække. De har mange lækre ting og jeg kan klart anbefale denne kundeklub - som man jo kan melde sig ud af, når man har draget nytte af deres tilbud.
 
Multi-mam
På hjemmesiden er det muligt at bestille gratis vareprøver på deres balm (brystvorter), babydent (nye tænder) og compresses (ømme brystvorter).
 
Semper
Når man melder sig ind i klubben, har man mulighed for at få tilsendt en gratis vällingburk og en rabatkupon på 5 sek til køb af et Semper produkt.
 
Lad mig endelig høre, hvis du kender til gratis ting til de små, som ikke er med i ovenstående.

1 kommentar:

  1. De har også en fin babypakke her: https://www.maulbiler.com/babypakke/

    SvarSlet