269 et opråb - dedikeret

Jeg har valgt at få 269 tatoveret på mit håndled. For mig er tallet et symbol på dyrerettigheder, antispecisisme og veganisme. Det er en reminder til mig selv og et symbol til omverdenen.

Jeg har længe villet have en tatovering, som kunne symbolisere mit valg. Jeg ville dog ikke have noget der var for åbenlyst, da jeg arbejder som ergoterapeut og ikke mener, at jeg behøver at promovere mine holdninger over for borgerne. Jeg har fx heller ikke mine dyrerettigheds-trøjer på, når jeg holder møder, eller har borgere. Over for dem der ikke behøver kende historien, kan jeg blot sige, at det er et tal, som betyder meget for mig og de andre vil få nedenstående historie. 

Nedenstående er frit oversat fra hjemmesiden og facebooksiden.

Fra hjemmesiden: (klik for link):

De navnløse og ansigtsløse ofre, hvis kroppe bliver brugt til at fodre os, har åbenlyst begær og følelser, før deres struber bliver skåret over med kold, beregnet brutalitet. Det er underligt, at vi definerer os selv som et lovlydigt og moralsk samfund, og alligevel rutinemæssigt massakrerer uskyldige væsener.

Branding af kalvens nummer, som af industrien er valgt til at være ”269”, er for os en solidarisk handling og immortalisering. Vi håber at kunne øge bevidstheden og empatien over for dem, hvis skrig af rædsel og smerte kun bliver hørt af stålstængerne og de blodfarvede vægge i slagterierne.

 

Vi er alle lige i vores lidelse, og hvis menneskeheden skal have en chance for at overleve og udvikle sig, må vi acceptere, at undertrykkelse af de svage – uanset om det er undskyldt med køn, race eller art – mangler enhver rationalitet og fundamental følsomhed over for dem, der måske ikke kan græde ud ved hjælp af vores sprog, men føler smerte på lige fod med os.

 

Så vi spørger: Hvad vil der ske med individet som er nummeret ”269”?

Er hans liv ikke mere meningsfyldt end en meningsløs blodig praksis?

Fra facebooksiden: (klik for link)

””269” er en kalv, der blev født på et israelsk mælkelandbrug. Hans liv slutter kort tid efter det er begyndt. Ved at brande hans nummer på vores kroppe, viser vi solidaritet med ofrene for dyrenes holocaust over hele verden, så vi kan huske, at vi aldrig må glemme”.

Den 2. oktober 2012, World Farm Animals Day, udførte dyreværnsaktivister en handling af solidaritet og empati over for misbrugte dyr, der udnyttes af den menneskelige race. Tre aktivister, hvoraf den ene var fløjet ind fra Rusland, fremviste på Rabin-pladsen i Tel Aviv, en praksis som bruges på uskyldige dyr, som udnyttes af mennesker over hele verden. Fremvisningens mål var at opfordre til empati over for den mest undertrykte sektor i vores samfund.

Aktivisterne blev brændemærket med varmt stål, på samme måde som dyrene bliver brændemærket i landbruget. ”269” som blev brændt på deres hud, var tallet på en kalv, som de var stødt på, på et israelsk malkekvægslandbrug.

”Denne anonyme kalv vil for evigt være udødeliggjort på vores kroppe, og forhåbentligt kan dette budskab om solidaritet på en eller anden måde bringe en ny måde at se på ikke-menneskelige dyr. Intet dyr bør udnyttes til at opfylde menneskets egoistiske behov eller finurligheder, og det er derfor, vi valgte at bruge branchens egen metode til at objektivere levende væsener, som et symbolsk middel til at formidle vores ide.

Årligt bliver mere end 150 milliarder dyr slået ihjel på verdensplan som følge af folks egoisme, uvidenhed og grådighed. Denne galskab må stoppe, men den vil først stoppe den dag menneskeheden endelig vågner op og forstår, at selv den navnløse føler smerte og begærer frihed på lige fod med os mennesker.