tirsdag den 24. maj 2011

Dhal

Man skal slet ikke undervurdere denne relativt nemme, men utroligt lækre ret. Dhal er en meget central ret i det indiske køkken og er for det meste tilberedt af bælgfrugter, især linser, men kan også bestå af ærter, bønner eller kikærter. Denne her er lavet på røde linser og er uden tvivl en af hofretterne herhjemme

Ingredienser (en stor portion til 3-4 personer)
- olie til at stege i
- 3 pressede fed hvidløg
- 1 spsk gurkemeje
- 2 friske chilier, finthakket
- 2 spsk koriander*
- 1 spsk spidskommen*
- 2 mellemstore løg
- 400 g. røde splitlinser
- 12 dl vand
- 2 grøntsagsbouillonterninger
- 1 dåse tomatpuré
- 1 tsk sukker (eller efter smag)
- salt og peber
Kan tilføjes fyld, fx. peberfrugt og grønne ærter

*jeg bruger som udgangspunkt hele krydderier. Jeg putter hel spidskommen og hele korianderfrø i en kaffekværn, som vi har til formålet. Men du kan også bruge malede krydderier.

Varm olien op og sautér hvidløg og krydderier. Tilsæt løg og steg til det bliver brunt.
Tilsæt linser, vand og bouillonterninger. Kog indtil blandingen bliver grødagtig (ca. 20-30 min). Hvis du ønsker xtra fyld, fx. peberfrugt og ærter, skal de tilsættes ca. 5-7 min før dahlen er færdig. Ibland tomatpuré og smag til med salt, peber og evt. sukker. Kan bl.a. fx serveres med ris og naanbrød.


1 kommentar:

  1. årh jeg elsker den her ret! Spiste næsten ikke andet dengang jeg var i Indien!NAM NAM!

    SvarSlet