fredag den 27. februar 2015

The Vegan Bar

The Vegan Bar
Södra Skolgatan 45
http://www.veganbar.se/

Åbningstider:
- Man-tor: 11-23
- Fre: 11-01
- Lør: 12-01
- Søn: 13-23

I midten af februar åbnede The Vegan Bar i Malmø. Det er en kombineret bar og burgerjoint tæt på Möllevångstorget. Hvis man kommer fra Danmark, står man af på Triangeln station og går op af Södra opgangen og så er der ca. 5 min gang dertil. Man kan jo lige smutte omkring Ica Söder, som ligger på vejen og har en imponerende veg* afdeling.

Når man har forceret tre trappetrin (hvilket godt kan lade sig gøre med en barnevogn, da en af de ansatte straks kom mig til undsætning og hjalp med at løfte den ind) kommer man ind i et lille, men rummeligt forlokale, hvor baren er og bagved er der et mindre baglokale. Der var god plads og det var ikke noget problem, at jeg havde barnevognen med ind.

Der er 10 forskellige burgere at vælge imellem. Man vælger, om man vil have lyst eller mørkt brød og om man vil have en whiskeymarineret sojabøf eller en kikærtebøf. Priserne ligger mellem 89-139 sek (svarende til 72-112 dkr). De byder bl.a. på en:

- Vegana: mayo, salte agurker, salat, karamelliserede løg, frisk hvidløg, marinerede soltørrede tomater, squash, røget "skinke", italiensk "ost", babyspinat, ruccula, mangold og valnøddemayo.

Jeg fik:
- Mustard & Mayo: mayo, salte agurker, salat, tomater, karamelliserede løg, "cheddarost", "bacon" og sennepsmayo.

Hertil var der pommes frites og ketchup. Jeg synes ikke, at burgeren så ud af meget, da den kom, men jeg blev mere end mæt. Jeg synes, at prisen lå lidt i den høje ende, men man skal også huske på, at det er specialprodukter (fx vegansk "bacon"), hvilket trækker prisen op. Men alt i alt en rigtig udmærket burger og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har spist der.

P.s: hvornår lærer de, at en burgerbolle bør ristes? ;)





onsdag den 11. februar 2015

Ikke-høns i asparges

En god gammel klassiker er høns i asparges, hvilket du naturligvis ikke skal gå glip af som veganer. I denne ret er kødet erstattet af frugtkød fra jackfruit. Det købes på dåse i en asiatisk butik og er med deres trevlede konsistens den ideelle erstatning - vær opmærksom på at købe den, som ligger i vand og ikke i sirup.

Ingredienser (til 4 personer eller ca. 20 tarteletter)
- 5 spsk hvedemel
- 80 gram flydende margarine (fx Ama eller brug en fast margarine, som du smelter)
- bouillonvand (0,7 liter vand med 1 bouillonterning)
- 1 dåse hvide asparges ("hvide skrællede aspargessnitter")
- friskkværnet peber
- 2 pakker tarteletter
- 1 dåse jackfruit ("young green jackfruit in brine")

Åben din dåse med jackfruit og skyl frugten. Skær "spidsen" af (den hårde kerne, ligesom den der er i midten af en ananas) og nu skal du så trevle frugtkødet ved at "nulre" det. Når kødet er blevet trevlet, lægger du det i et rent viskestykke og presser væsken ud.

Lad margarinen bruse op (den skal boble) og tag så gryden af varmen. Nu tilsætter du melet og rører rundt med et piskeris. Sæt nu gryden tilbage på varmen (stadig på fuldt blus) og tilsæt vandet fra dåsen med asparges, mens du rører rundt. Nu tilsætter du gradvist bouillonvandet, mens du fortsætter med at røre rundt - tilsæt også lidt friskkværnet peber. Slut nu blusset og tilføj jackfruit og asparges. Lad gryden stå på eftervarmen, mens dine tarteletter varmes i ovnen (se instruks på pakken, men formentligt 3-5 minutter ved 200 grader).

Serveres evt. med lidt friskkværnet peber og kruspersille på toppen.


mandag den 9. februar 2015

Gang i krearummet

I weekenden skal C holde navngivningsfest, så jeg har i den anledning syet et par bukser til ham. Først syede jeg dem med aberne på, men de blev lidt store i det. Nu har jeg her i weekenden i stedet syet par med dinosaurer på - og et matchende par til fætter Eskild, som er 2½ måneder ældre end C. Mønsteret er fra bloggen Laralil og de er syet i str. 62/68. Foruden bukserne har der også været tid til at sy en ordentlig omgang savlesmække. 11 styks blev sendt til fætter Eskild og resten bliver flittigt brugt herhjemme. Savlesmækkene er et hurtigt og meget nemt projekt. Bukserne er også nemme at gå til og det der tager mest tid er nok at klippe og lave lommerne. Så man kan jo nøjes med en hurtig model uden lommer, hvis tiden er knap - men synes nu, at lommerne er rigtig fine. Jeg nyder, når manden er hjemme i weekenden, så jeg kan få tid i krearummet ind imellem.

 
 
 

 
 

søndag den 1. februar 2015

BLW, baby-led weaning

Nu er Charlie 4½ måneder gammel og sundhedsplejersken har allerede fortalt om grød. I Danmark er det normalt at rådgive forældre til at introducere grød efter 4 måneders alderen. I Sverige anbefaler de grød efter 6 måneders alderen. Men der findes også en tilgang, som slet ikke handler om grød. Men som handler om, at lade dit barn spise selv. Det kaldes BLW (babystyret madtilvænning) og bliver mere og mere udbredt, men det er  dog stadig en relativt ukendt metode ift. skemadning. Jeg har læst Gill Rapley og Tracey Murketts bog "Baby-led weaning, helping your baby to love good food". Bogen er kendt som "biblen" i BLW kredse og den er let læselig selvom det er på engelsk. I midt februar 2015 udkommer den første danske bog om BLW "Jeg kan godt selv  - en introduktion til baby-led weaning". Herunder ønsker jeg at dele nogle af hovedpointerne fra den engelske bog. Teksten nedenfor giver udtryk for bogens anbefalinger og er ikke baseret på egne erfaringer (endnu). Du vil ligge mærke til, at fx kød også er nævnt nedenfor, selvom dette er en vegansk blog. Ønsker du en vegansk BLW tilgang, så abstraher venligst fra dette (det er fra bogen og ikke et udtryk for mine egne holdninger).

Jeg vil naturligvis holde bloggen opdateret med mine egne erfaringer, når Charlie bliver stor nok til at gå i gang med mad.

Hvornår er baby klar?
  • Han kan sidde uden eller med kun let støtte.
  • Han kan række ud efter og føre ting til munden, hurtigt og præcist.
  • Han tygger på sit legetøj og laver tyggebevægelser.
  • Han er omkring 6 måneder (først da er tarmene klar).

Madning med ske
Som udgangspunkt er der ikke noget i vejen med madning med ske, men det er heller ikke nødvendigt.  Der kan dog være ulemper, som er nævnt herunder:
  • Konsistensen af skemad gør, at det er nemt at suge af skeen og derfor ikke bliver tygget. Baby har brug for at træne tygning af mad, hvilket ikke sker med skemad. Evnerne til at tygge er vigtige for udviklingen af tale, for at sikre en fordøjelse og  ift. sikker spisning
  • Babyer lærer hurtigere at håndtere klumper, hvis de får lov til at spise selv, fordi det er lettere at manipulere med og tygge mad, som starter forrest i munden. Skemad derimod suges ofte ind til den bagerste del af munden, hvor det ikke er nemt at manipulere med.
  • Mange skemadede babyer ”brækker” sig af klumpet mad, når de bliver introduceret til det. Dette skyldes, at de har lært at suge maden af skeen. Derved kommer maden for langt tilbage i munden, hvorved brækrefleksen udløses.
  • Man har ofte en tendens til at tilbyde baby en skefuld mere, selvom han måske allerede er mæt. Dette kan gøre, at han ikke lærer, hvornår han er mæt og det kan på sigt medføre overspisning.
  • Mælk er den vigtigste næringskilde for børn under 1 år. Hvis barnet får for megen fast føde, hvilket let sker ved madning med ske, kan de gå glip af nogle af de vigtige næringsstoffer i mælken, da der ikke er nok plads i maven.
  • Det er ikke lige så sjovt for baby. De vil gerne udforske og prøve tingene selv, det er sådan de lærer. Ved at lade baby spise selv, bliver måltiderne sjove og han lærer at stole på mad, hvilket sandsynligvis gør, at han kommer til blive eventyrlysten ift. forskellige smage og konsistenser.

Fordelene ved BLW:
  • Det er sjovt.
  • Det er naturligt, baby lærer ved at udforske og afprøve selv.
  • Baby lærer om mad, smage, dufte, udseende og konsistens.
  • Baby lærer at spise sikkert. Ved først at røre ved maden med fingrene og selv putte det i munden, kan han bedre lære at bedømme forskellige størrelser og typer af mad.
  • Træning af øje-hånd koordination og forskellige fingergreb afhængig af størrelse og konsistens. Dette kan senere hen hjælpe med tegne- og skriveegenskaber. At tygge mad fremfor blot at synke grød udvikler ansigtsmusklerne, som bruges, når de lærer at tale.
  • Det giver baby selvtillid.
  • Tillid til mad, babyen bruger sine instinkter til at beslutte, hvad der spises og hvad der ikke spises.
  • Baby er en del af familiens måltider.
  • Baby lærer om appetitkontrol.
  • Baby får serveret det samme som resten af familien, hvilket gør, at der ikke skal bruges tid på at lave grød eller mos.
  • Baby er sjældent kræsen, snarere opleves BLW børn som eventyrlystne.
  • Baby skal ikke forføres til eller overbevises om at skulle spise.
  • Det er nemt, når man er ude og spise, da baby bare får noget fra forældrenes tallerken.
  • Okay, det griser en hel del og du skal formentligt også høre en del på andre personers bekymringer, men det er nok også de to eneste ulemper.
Husk på:
  • En babys motivation for at putte mad i munden stammer fra nysgerrighed og lysten til at efterligne, ikke fra sult.
  • De første par måneder handler den faste føde udelukkende om at lære og lege. Mælk er fortsat den primære ernæringskilde.

 At komme i gang:
  • Tilbyd din baby fast føde, når han ikke er sulten. Baby bør som udgangspunkt få tilbudt mælk før mad.
  • Hav fokus på at lege og udforske.
  • Lad din baby deltage i jeres måltider så ofte, som det er muligt.
  • Sørg for at din baby sidder opret og sikkert i en højstol eller på dit skød.

At give din baby mad:
  • Vask hans hænder inden måltidet.
  • Tilbyd stykker af mad, som er stavformet og mindst 5 cm lange, halvdelen som håndtag og den anden halvdel til at tygge på.
  • Det er din baby, som beslutter, hvad han putter i munden. Sørg for, at maden er inde for rækkevidde.
  • Tjek om maden er for varm, ved selv at smage på den først.
  • Tilbyd et par forskellige stykker mad af gangen, for mange slags kan overvælde baby.
  • Vær klar med mere mad i tilfælde af, at han har lyst til det.
  • Husk at en ”ren tallerken” ikke er det, du sigter efter. Det er vigtigt, at baby kun spiser det, han behøver.
  • Lad aldrig baby spise alene.

Måltidet:
  • Du bør, så vidt muligt, spise det samme som din baby, da han gerne vil efterligne dig.
  • Giv din baby god tid til at udforske maden og vælge hvad han har lyst til at gøre med den.
  • Tal med din baby om maden undervejs.
  • Undgå fristelsen til at hjælpe din baby til at spise mere, end han har brug for.
  • Giv din baby mulighed for at håndtere mad så ofte som muligt, for at udvikle hans evner.
  • Del din babys glæde ved at udforske mad, men giv aldrig hverken ris eller ros.

Tips:
  • Knive som skærer riller, er gode til at skære frugt eller grønt med, for at gøre dem nemmere at holde på.
  • Tag en bid af en hel frugt, fx et æble, før du giver det til baby.
  • Det kan være en god idé at have portioner af grøntsager klargjort i fryseren i tilfælde af, at du en dag skal spise noget, som du ikke ønsker baby skal have.
  • Mosede grøntsager fungerer godt som ikke-løbende sauce til fx pasta.

OBS: baby må ikke få hele nødder eller honning. Salt og sukker bør undgås eller holdes på et minimum. Hold igen med fibre, da de optager for megen plads i maven. Og husk at baby har brug for fedt, gerne fedt fra vegetabilske kilder.

Nem fingermad til at starte med:
  • Dampede eller let kogte hele grøntsager, fx grønne bønner, babymajs og sukkerærter.
  • Dampede eller let kogte buketter af broccoli eller blomkål.
  • Dampede, bagte eller stegte grøntsagsstave, fx gulerod, kartoffel, aubergine, sød kartoffel, majroe, persillerødder, squash eller græskar.
  • Rå agurkestave (opbevar agurkestave i køleskabet til hvis barnet er ved at få tænder, den kølige agurk er lindrende).
  • Tykke skiver af avocado (obs. ikke for moden, da den så mases for let).
  • Kylling (som et langt stykke eller på en knogle) varm eller kold.
  • Tynde strimler af oksekød, lam eller gris, varmt eller koldt.
  • Frugt, fx pære, æble, banan, fersken, nektarin eller mango, enten som stave eller hele.
  • Stave af fast ost.
  • Brødstænger.
  • Riskiks, enten alene eller med spread.

Dippers:
  • Brødstænger.
  • Stykker af chapatti, pitabrød eller toast.
  • Havrekager eller riskiks (saltfri), brækket i halve.
  • Stave af fast frugt, fx æble.
  • Rå grøntsagsstave, fx gulerød, stangselleri (fjern trådene), peberfrugt, squash, agurk, grønne bønner eller sukkerærter.
  • Let dampede babymajs.
  • Bagte grøntsagsstave, fx gulerødder, græskar, squash, persillerødder, kartofler, sød kartoffel osv.

Dips:
  • Hummus
  • Guacamole
  • Bønnedip
  • Kidneybønner med tomat
  • Rød peberfrugt med butter beans
  • Cream cheese blandet med yoghurt
  • Yoghurt med tofu
  • Yoghurt med agurk
  • Nøddepateer
  • Dhal
  • Baba ganoush (aubergine dip)

Snacks til farten:
  • Frugt, fx pære, æble, banan og clementiner.
  • Grøntsager, fx tomater, agurkestave, peberfrugt og stangselleri (fjern trådene).
  • Dampede eller kogte grøntsager, fx gulerødder eller broccoli.
  • Majskolbe.
  • Sandwiches.
  • Ostestykker.
  • Pastasalat.
  • Yoghurt med frisk frugt (dem med frugtsmag er ofte fyldt med sukker).
  • Avocado dip eller hummus med brødstænger, gulerodsstave mm.
  • Riskiks eller toast smurt med fx nøddecreme, ost eller frugtspread.
  • Tørrede abrikoser, rosiner eller andet tørret frugt (i moderate mænger, da de ellers kan skade tænderne). Helst frugt som ikke er svovlbehandlede (E220).
  • Frisklavede frugtsmoothies.
  • Morgenmadsprodukt (tørt, uden mælk), med lavt sukkerindhold.

Godt i gang:
  • Lad altid dit barn bestemme om han ønsker at spise maden, forsøg ikke overtale ham til at spise noget, han ikke umiddelbart har lyst til.
  • Dit barn smager ny mad forrest i munden og spytter det ud, hvis han ikke kan lide det. Det er vigtigt, at du ikke irettesætter ham eller forsøger at hindre ham i at gøre det. At få lov til at afvise mad, vil med tiden få dit barn til at stole på mad.
  • Lad dit barn spise sammen med resten af familien, så han kan efterligne jer.
  • Giv dit barn chancen for at smage mad, som du ikke nødvendigvis selv spiser, for at give ham flest mulige smagsoplevelser.
  • Fortsæt med at stole på dit barns appetit. Det er hans mave og han ved ,hvad den behøver
  • Måske spiser han mindre nu, end da han var en baby. Dette skyldes, at hans vækst er langsommere nu.
  • Du bør sikre dig, at dit barn ikke drikker sig mæt i fx mælk eller juice (ikke brystmælk).
  • Lad ham øse op selv.
  • Lær dit barn at tage mellemmåltider selv og lær ham, at man sidder ned og spiser.
  • Brug ikke mad som en belønning, straf eller bestikkelse.
  • Giv ikke mad i stedet for trøst.

Stol på dit barn:
  • Vores ideer om hvor meget et barn bør spise, er ofte baseret på den gamle opfattelse af, at en buttet baby, er en sund  baby.
  • Dit barn er sin egen ekspert i hans appetit og behov.
  • Måske sammenligner du mængden dit BLW barn spiser, med mængden et skemadet barn spiser. Husk at purreret mad ofte er blandet op med enten vand eller mælk, hvilket får det til at se ud af langt mere, end det faktisk er.
  • Selv børn på samme alder, samme vægt og med samme aktivitetsniveau, kan have behov for forskellige mængder mad, da deres stofskifte er forskelligt – ligesom hos voksne.
  • Børn har små maver (ca. på størrelse med deres knyttede hånd), så de har brug for små mængder, men ofte.
  • Den første faste føde skal tænkes som et supplement til mælken, den skal ikke erstatte den. I de første par måneder med fast føde, er mælken fortsat den primære ernæringskilde.

 Bestik:
  • Gafler er nemmere end skeer i starten.
  • Ved at give din baby en præloaded ske, lærer du ham, hvordan den bruges.
  • Ved at opfordre dit barn til at bruge dippers (fx grøntsagsstave) med blød mad, lærer du ham, hvordan en ske fungerer.
  • Læg altid ske og gaffel frem, når dit barn skal spise. Så begynder han at bruge dem, når han er klar.
  • Når barnet starter med at bruge bestik, går det langsomt, men vær tålmodig. Lad være med at forsøge at lære ham det eller opmuntre for meget, det kan gøre ham frustreret.
  • Det er bedst ikke at blande sig, barnet skal nok bede om hjælp, hvis han har brug for det.
  • Det er vigtigt at være en god rollemodel. Hvis dit barn ser dit spise med bestik, vil han med tiden efterligne dig.

At spise ude med dit barn uden stress:
  • Bestil dit barns mad så hurtigt som muligt. Hvis muligt, så lad det komme sammen med jeres forretter. Han er formentligt stadig i gang med retten, når jeres hovedret kommer. Lad ham have god tid til at spise uanset hvilken ret, de andre ved bordet er i gang med.
  • Vent med at sætte dit barn ved bordet, til maden er ved at komme – eller eventuelt allerede er kommet og kølet lidt ned. I kan fx gå en tur.
  • Tag lidt legetøj eller en malebog med, for at holde barnet beskæftiget ved bordet.
  • Tjek om maden på tallerkenen er for varm. Det kan være en god idé at bede tjeneren om at placere dit barns tallerken i midten af bordet, i stedet for foran ham, så du kan nå at tjekke maden.
  • Lad dit barn spise selv og undlad at opfordre ham til at spise mere, end han har lyst til.
  • Tag hans eget glas med hjemmefra. Så skal du ikke bekymre dig om, hvorvidt restaurantens glas er for store eller om han kommer til at smadre det. Det er handy, hvis dit barn har lært at drikke af et sugerør. De fleste børn kan dette, når de er omkring et år.
  • Hvis dit barn bruger bestik, så medbring hans eget sæt.
  • Lad være med at bekymre dig over griseriet. Du kan rydde op efter måltidet.



torsdag den 22. januar 2015

Ren billedspam

Jeg lægger dagligt en del billeder op på instagram (læs: jeg babyspammer helt vildt - hedder majjuul) og har også delt en lille håndfuld billeder på facebook. Bloggen lever mest, når C sover godt, hehe, og jeg ikke lige er i gang med aftensmaden, vasketøjet eller opvasken. Det her indlæg har intet andet formål end at babyspamme jer, for jeg synes jo at jeg var verdens skønneste baby.

 
 


 
 
 


 


Plejer ikke at lægge billeder af manden på bloggen. Men det her er simpelthen det skønneste billede nogensinde....